Foto: fra åbne kilder
Det største problem med plantebaseret mælk er dens sammensætning, som er meget værre end for konventionel mælk
I 2025 er trenden med “plantemælk” – mandelmælk, sojamælk, bananmælk – blevet endnu mere populær blandt unge mennesker. Men er disse drikke virkelig nyttige, og kan de erstatte almindelig mælk? I et interview med RBC-Ukraine forklarede ernæringsekspert og professor Oleg Shvets, hvorfor man skal være forsigtig med sådanne erstatninger, og hvordan man sikkert kan indtage mejeriprodukter, selv i tilfælde af laktoseintolerance.
Er plantemælk en “sukkerbombe”?
Det største problem med plantemælk er dens sammensætning, som er meget dårligere end almindelig mælk.
For det første har den ofte et højt indhold af sukker, hvilket ikke passer ind i en sund kost. For det andet, og det er det vigtigste: Den indeholder ikke det sunde protein, som findes i ko- eller gedemælk.
“Plantebaseret mælk er ikke godt. Først og fremmest fordi det ikke er mælk. Det er en samling af tilfældige ingredienser. Den har en masse sukker, men den har ikke det sunde protein, som komælk eller gedemælk har,” bemærker ernæringseksperten.
Listen over tab slutter ikke der. Plantebaserede alternativer mangler en række andre vigtige komponenter, især cholin, B12-vitamin, kalium og calcium. Disse vitaminer og mineraler er afgørende for nervesystemet og knoglestyrken, og fraværet af dem i kosten kan have langsigtede negative konsekvenser.
Derfor, siger lægen, “er plantebaserede alternativer betydeligt ringere end komælk og andre fermenterede mejeriprodukter med hensyn til ernæring.”
Laktoseintolerance er en myte på de sociale medier
En stor del af hypen omkring plantebaseret mælk skyldes bekymringer om laktoseintolerans.
“Emnet laktoseintolerans har til en vis grad “taget fart” via de sociale medier. Som følge heraf er der opstået en usund buzz omkring emnet. Og det har især påvirket visse aldersgrupper – unge og unge voksne, som er de mest aktive brugere af sociale netværk,” siger lægen.
Derfor bestiller unge mennesker nu kaffe med mandel- eller bananmælk, fordi de tror, at komælk på forhånd er skadeligt. Men fakta fortæller en anden historie.
Ifølge en ernæringsekspert er fuldstændig laktoseintolerance blandt voksne ikke mere end 15 %. Og hos børn er det næsten uhørt. Diagnosen bør ikke stilles på baggrund af resultaterne af genetiske tests alene, som nu er blevet trendy.
Praktiske råd til personer, der er laktoseintolerante
Folk, der har problemer med at fordøje mælkeprodukter, bør begrænse deres indtag på én gang, men bør ikke opgive dem helt.
Professor Shvets giver et enkelt, men effektivt råd: Sådanne mennesker bør forsøge at drikke mindre end et glas mælk ad gangen. I de fleste tilfælde (ca. 90 %) vil det betyde, at man undgår negative symptomer. Det gør det muligt at fortsætte med at få det nødvendige protein, calcium og andre mikronæringsstoffer, som er vigtige for en sund kost.
Derfor, opsummerer lægen, er der ingen grund til at skifte til plantebaserede alternativer, da de er betydeligt ringere i sammensætningen. Det er bedre at finde dit sikre forbrug af ko- eller gedemælk og fermenterede mælkeprodukter, som har et stærkt probiotisk potentiale og er grundlaget for en sund livsstil af høj kvalitet.
